Bybørnehave

Ringgårdens Børnehave ligger i Faaborg By. Vi er tæt på byen, biblioteket, vandet, havnen, stranden - og bruger det hele i vores hverdag. Vi bor i byen - og bruger hele byen.


Ringgårdens Børnehave ligger på Østerbrogade i Faaborg - i gåafstand til en masse spændende steder: 

  • Stranden
  • Byen
  • Havnen
  • Byskolen
  • Stadion
  • Skoven
  • Legepladser
  • Biblioteket
  • Sundet
  • Havnebadet

 ja, alt muligt, som børnene elsker at besøge, og som vi bruger meget i hverdagen. 

Hver uge har vi mange ture ud af huset med større eller mindre grupper af børn. De allermindste går måske bare over i Klinteparken lige over for børnehaven og leger på græsset eller ved stranden, mens alle de andre børn sagtens kan gå over hele byen. 

Ofte har vi madpakker med på turene, så vi ikke behøver være hjemme til spisetid. Det er i øvrigt også så hyggeligt at sidde på græsset eller ude på biblioteket og spise madpakker, inden vi går tilbage til børnehaven.